Mike Legarth

Det var min drengedrøm at blive selvstændig. At starte Connection i 1989 har været en af mine bedste beslutninger i livet. I årene der er gået, har jeg konstant haft fokus på at udvikle virksomheden. Heldigvis er det gået godt, og der er specielt tre ting som har lagt grunden til vores succes:

1) Forretningsudvikling (koncept)

2) De rigtige medarbejdere

3) Korpsånd og traditionelle værdier omkring tillid og ordentlighed.

Med afsæt i de tre fokuspunkter har vi som familieejet, jysk virksomhed sikret os en stærk position på markedet, som jeg er mægtig stolt af. Det glæder mig hver eneste dag, at det er lykkedes at skabe langvarige kunderelationer, og at vi til stadighed er i stand til at vinde benchmarking mod andre inkassobureauer og levere det højeste udbytte til vores kunder. Glæden og fornøjelsen bliver ikke mindre af, at vi også er i stand til at levere til den billigste pris. Måske fordi vi gør os lidt mere umage…